Sommerlejr på Næsbycentret i uge 27
Forhåndstilmelding
I år går sommerlejren for mini og junior til Næsbycentret, som er et spejdercenter nær Næstved.
På et spejdercenter har hver gruppe sin egen lejrplads. Men der er også en masse andre spejdere på andre lejrpladser i området. Vi kan lave vores egne aktiviteter, men der er også aktiviteter som spejdercentrets folk står for.
Odin Junior får sin egen lejrplads, men nogle af dagene kommer minierne til at bo ved siden af os, sammen med familiespejderne og måske også mikroerne. Det bliver vildt hyggeligt at være sammen med de andre grene også. Odin junior sit program, og deltager på aktiviteter der passer til aldersklassen.
Næsbycentret ligger rigtig godt nær Næstved. Centret tilbyder virkelig mange forskellige spejderaktiviteter, og har desuden sin egen sø med mulighed for vandaktiviteter så som tømmerflåder og kajak. Der er også adgang til skoven, og gode muligheder for udflugter, fx til BonBonland. Derudover ligger Sjællands længste å: Susåen, nær ved. Her er der gode muligheder for at tage på kanoture. Vi satser stærkt på, at Odin junior skal på kanotur som en del af vores hejk, måske med overnatning undervejs.
Men altså, dette er en forhåndstilmelding, så vi kan danne os et overblik over, hvor mange der kan deltage. Alt det med pris, og aktiviteter vender vi tilbage med. (prisen bliver i omegnen af 1000 kr pr deltager).
Sæt uge 27 af i kalenderen og tilmeld dig, eller meld fra, hvis du allerede nu ved du ikke kan. (Man binder sig først når den endelige tilmelding kommer)
Vi glæder os til at skulle på sommerlejr med jer.
mvh Gere Mini og Odin Junior