Det er med stor glæde at vi igen i år inviterer til vandredag
for alle spejdere og familier i Mjølner Gruppe lørdag d. 14. november.
Der er mulighed for at gå 5 km. 10 km, 20 km, 30 km og 50 km – vælg den længde rute, du/I har lyst til.
Der er tur-beskrivelser på alle ture. Der vil være voksne på alle ruter, og der lægges passende pauser ind alt efter distance. Vi mødes kl. 9.30 ved Bålpladsen ved Bøgehaven hvor alle ture starter og slutter (dog forventes 50 km ruten at starte tidligere, det meldes særskilt ud).
Forældre, søskende og bedsteforældre er som altid meget velkomne, og har du en god kammerat som endnu ikke er spejder så inviter endelig din ven med – det er sjovt at være mange!
Spejdere & jævnaldrende venner/søskende får kilometermærket for den distance, de går! Alle får et fint diplom.
Vi har planlagt følgende ruter, se link og download evt app’en PocketEarth,
https://www.google.com/maps/d/u/0/edit?mid=1qscEh4kRLcx8zz0A0H1gU6DJbqTnXgk&usp=sharing
Estimerede sluttidspunkter: 5 km forlæns eller baglæns: slut ca. kl. 12; 10 km: slut ca. kl. 13; 20 km: slut ca. kl. 16; 30 km: slut ca. kl. 19; 50 km: Forvent 12-14 timers gåtur.
Medbring dagtursrygsæk med madpakke, snack og drikke til eget forbrug. Tag de gode vandresko/støvler på og tag gerne tøj på i lag så du kan justere undervejs hvis det bliver for koldt eller varmt. Alle ruter afsluttes med at vi byder på noget lækkert der hvor ruten ender (husk krus/kop).
Pris: 25 kr pr. spejder (forældre, øvrig familie samt venner deltager gratis)
Tilmelding senest d. 11. november 2026 (og meget gerne før).
Vi glæder os meget til at se jer!
Er der spørgsmål, så skriv/ring til din egen leder eller kontakt Lone 40982310.
Stor spejderhilsen
Mjølners vandregruppe (Jacob, Annette, Merete og Lone)