Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Genbrug
    • Om Spejdernes Genbrug
    • Arbejdsbeskrivelse
    • Vagtplan og tilmelding
  • Arrangementer
  • Grene
    • Familiespejd (4-6 år)
    • Mikroer i Mjølner Gruppe (6-7 år)
    • Minier i Mjølner Gruppe (8-9 år)
    • Odin Junior (10-11 år)
    • Mjølner Trop (12-16 år)
    • Klanspejder (16-23 år)
  • Kalender
  • Gruppen
    • At være spejder
    • Om Mjølner Gruppe
    • Vores hytter
    • Vores alm. mødesteder
    • Forventninger til forældre
    • Ny leder?
    • Bliv spejder
    • Udmeldelse
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder i Værløse
Startdato 29. jun 2024 10:00

Gere Flok, Minispejder - Sommerlejr

I år går sommerlejren for alle de seje minier til Næsbycentret, som er et spejdercenter ved Glumsø på Midtsjælland. 

På et spejdercenter har hver gruppe sin egen lejrplads. Men der er også en masse andre spejdere på andre lejrpladser i området. Vi kan lave vores egne aktiviteter, men der er også aktiviteter som spejdercentrets folk står for. Vi skal afsted sammen med Odin Junior fra Mjølner, men får vores egen lejrplads (måske kommer mikroerne og familiespejderne også på besøg). Vi skal sove i telt, lave mad over bål og bruge dagene på centret på sjove aktiviteter. Centret tilbyder virkelig mange forskellige spejderaktiviteter, og har desuden sin egen sø med mulighed for vandaktiviteter. Der er også adgang til skoven, og gode muligheder for udflugter og vandreture. Vi rejser til Næsby med tog og bus. Tilmelding. Af hensyn til planlægningen skal vi have din tilmelding senest d. 20. maj.

Kan du ikke komme skal du melde fra på en mail til mini@mjoelnerspejder.dk.

Spørgsmål er også altid velkomne (både på mail/telefon/til møderne)!

Pris for turen er 500 kr.

 

Det praktiske:

Vi skal både bo i telt, vandre og lege (måske også bade – selvfølgelig under opsyn). Derfor er der en masse praktiske ting der skal være på plads inden vi tager afsted. Program, pakkeliste, osv. kommer i juni. Men allerede nu er det en god idé at tænke på:

  • Bagage. Vi kører noget af bagagen for minierne, men de skal medbringe en dagtursrygsæk samt tænke over at de let kan pakke/holde (nogenlunde) orden i deres rygsæk/taske i teltet.

  • Godt fodtøj. Vi kommer til at stå og gå mere end vi sidder. Så de medbragte sko skal være egnede til det (vi forventer f.eks. en vandredag på 10-20 km). Køber man sko med fx goretex kan man holde fødderne tørre selvom græsset er vådt. Vores anbefaling er at medbringe sandaler og sko med goretex eller anden vandtæt membran evt. gummistøvler hvis vejrudsigten lægger op til rigtig meget vand.

  • Et liggeunderlag der ikke er for stort og tungt. Børn plejer godt at kunne sove på et godt skumunderlag/”æggebakke-underlag”, de er også vildt nemme at pakke sammen og vejer ikke så meget. Alternativt kan man anskaffe et letvægts oppusteligt underlag (men så er det vigtigt at jeres barn selv har lært at puste det op og folde det sammen inden sommerlejren).

  • En god sovepose. Det er vigtigt at sove godt. Selvom det er sommer, findes der soveposer der er for kolde. Vi anbefaler en 3 sæsoners sovepose.

 Vi glæder os til at skulle på sommerlejr med jer!

Mvh Gere Flok,
Ole, Pernille og Birgitte

Praktisk information

Startdato
29. jun 2024 10:00
Slutdato
3. jul 2024 16:00
Sted
Mjølner Gruppe, Søvej 18, 3500 Værløse
Enheder
Minier i Mjølner Gruppe
Tilmelding starter
7. apr 2024 06:00
Tilmelding lukker
3. jul 2024 22:00
Pris
500,00 kr.
Tilmeld arrangement

Kontakt

Mjølner Gruppe
Søvej 18
3500 Værløse
Danmark

gruppeleder@mjoelnerspejder.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo