
Kære alle Spejdere, Forældre, Ledere og Frivillige i Mjølner gruppe.
I indbydes hermed til Mjølners årlige Fællestur og HØST FEST, der traditionen tro afholdes på Kurreholm.
HØST FEST for alle lørdag d. 19. september kl. 13-17
Fællestur: Fredag - søndag d.18.-20 september - se hvornår enhederne deltager nedenfor.
I år skal vi lave gammeldags spil og lege fra 1800-tallet, som vi sammen afprøver på vores HØSTFEST om lørdagen.
Kom og mød alle de mange spejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer, som tilsammen udgør Mjølner Gruppe.
Vi skal hygge, lege og afprøve de mange spil, vi har bygget om formiddagen. Vi slutter af med kaffe, te, saft og kage
Enhederne deltager og sover således:
FamileSpejd og alle forældre & søskende: HØSTFEST lørdag kl. 13-17.
Mikro: Fra fredag eftermiddag til lørdag kl. 17 - hvor forældre deltager. Mikro sover indenfor i "Det Ydre rum".
Mini: Fra fredag eftermiddag til lørdag kl. 13 - hvor forældre deltager. Minierne sover i shelter og telt.
Odin Junior: Fredag til søndag - sover i telt og cykler frem og tilbage.
Mjølner Trop: Fredag til søndag - sover udenfor.
Klan: er på Nat Heik.
I får mere information omkring mødetid, transport og pakkelister af jeres enhedsledere.
Vi skal være udenfor på hele turen, så medbring vand- og vindtæt overtøj.
Fredag starter turen med aftensmad fra kl. 18.00 indtil alle har spist.
Søndag spiser vi tidlig frokost inden hjemtransporten.
Vi glæder os til at se jer alle sammen, til en skøn Fællestur på vores alle sammen's Kurreholm.
Spejderhilsner fra
Mjølners Bestyrelse
Birgitte, Lone, Kim, Bue, Jackie, Michael, Allan og Pernille