Arbejdsbeskrivelse

Tømmehold

Tømmeholdet består af 3-4 personer. Det er muligt at tilmelde sig som debutant, som er tænkt for dem, der ikke har prøvet det før og kan have brug for at opleve det praktiske omkring rollen som tømmehold. Tømmeholdet koordinerer selv, hvem der kan hente nøgle og varevogn (kræver alm. kørekort). Detaljer om nøgleplaceringer står i den påmindelse man får tilsendt per mail dagen før aftalen.

  • Nøglen
    • Hent nøgle til hallen
  • Hallen (Havremarken 2, Farum)
    • Hent nøgle til varevognen
    • Pak transportbure og tomme flyttekasser
    • Kør varevogn til laden
  • Laden (Gammelgårdsvej 79, Farum)
    • Pak affekter i flyttekasser og pak på transportbure
      • Fyld burene helt for at mindske behovet for bure og afhjælpe pladsproblemer i hallen
    • Møbler transporteres direkte.
    • Buret med tøj samt buret med bøger forbliver uberørt. Disse køres særskilt med gaffeltruck.
    • Laden skal så vidt muligt tømmes hver dag.
    • Bliv færdig inden genbrugspladsens lukketid kl. 18.
    • Kør den fyldte varevogn til hallen.
  • Hallen
    • Placér burene langs venstre side af hallen, bag de gule streger.
    • Placér møblerne i bagenden af hallen.
      • Der er en port man kan åbne nede i enden af hallen.
    • Lås varevognen og returnér nøglen.
    • Lås hallen og returnér nøglen.

Figur 1 Kort over hallen og laden (genbrugspladsen)

plantegning_laden

Figur 2 Plantegning over laden

Hentehold

Hvert hold består af 2 personer, der kører rundt i omegnen og samler genbrugsguld efter en henteplan, som I får pr. mail et par dage før. Henteholdet har varevognen fra kl. 18.30 på hverdage, efter at tømmeholdet afleverer den kl. 18.30. Henteholdene er jo ikke professionelle flyttefolk, så vi afhenter kun effekter, som det er muligt for to personer at bære/køre ind og ud af varebilen.

Vi tager kun ting med som er salgbare, hvilket betyder at vi siger pænt nej tak til ting der er for ringe. Det aftales indbyrdes hvem der henter nøgle til hallen.

Pt. varetages denne opgave af 3 faste hold og dermed ikke af spejdernes forældre.