Alligatorløbet 2012

Den første weekend i februar kulminerede flere ugers forberedelse.
Først stod den på indtjekning i Helsingør, hvor udstyret blev tjekket og godkendt inden der var ombordstigning på færgen Helsingør-Helsingborg.

Forberedelser
Men vi spoler lige tiden tilbage, et kort øjeblik. Den første december sad der nemlig et par raske spejdere klar foran deres computere, kl. 19.27 – præcis! – åbnede tilmeldingen til den 49. udgave af Alligatorløbet. Løbet, der er berømt for at være det hårdeste for seniorspejdere i norden. I løbet af 11 minutter var pladserne fyldt op – og mange af de hold der troede de var blevet tilmeldt endte på ventelisten. Heldigvis fik Mjølner sikret sig to pladser, efter lidt forvirring og omrokering endte holdene med at bestå af Louise og Johannes samt Peter og Niels.
I løbet af januar blev koden til foropgaven knækket og der blev arbejdet på livet løs i Valhal. Hvert sjak skulle fremstille en tromme, som den der kan ses på frimærket til højre.

Minilederne gloede lidt, da vi troppede op en mandag aften for at dampe træ i køkkenet, men vi blev færdige og fik lagt planer om alt fra mad til indkøb af trillefløjter. Desuden forsøgte vi at forberede os på ruten, vi fik indkøbt kort, men desværre vist årets løb at være flyttet en smule i forhold til de andre år, så de fleste af vores kort var ubrugelige.

Tilbage til Helsingborg
Vel ankommet til Helsingborg var der nu masser af ventetid. Og heldigvis for det! Ved tjek-in havde hvert sjak fået udleveret en kuvert med informationer om årets løb. Heri stod blandt andet, at trommen ikke bare skulle kunne give lyd fra sig – den skulle nemlig, på ægte inuit-manér bruges til at navigere efter med krydspejlinger. Den sidste stress op til løbet havde dog gjort, at Louise og Johannes ikke havde fået lavet hullerne i trommen som var nødvendige og tiden blev derfor brugt på at bore et hul, spise madpakker og at læse den ene mærkelige side med instruktioner efter den anden.

Omkring halv fem var der afgang, busserne stod klar og 150 spejdere fik pakket bagagen før de satte sig ind og ventede på, hvad der nu skulle ske.
En times tid senere stoppede busserne op. I mellemtiden var det både blevet mørkt og koldt – og op gennem Sverige kunne vi se at der lå mere og mere sne uden for. Alt tydede på en kold nat.

Efter en fælles start, hvor det blandt andet blev afsløret at der i år var blevet indført automatisk tidtagning var det tid til at løse startopgaven. Vi (Louise og Johannes) var bestemt ikke blandt de hurtigste til at komme af sted, men heldigvis heller ikke blandt de sidste. Til gengæld var den første distance gennem en granskov – og hvordan gør man lige det? Vi lærte heldigvis et par tricks af Tobias, som Louise kendte fra PLan (engang for lææænge siden) og hans ven Morten. Kompasset frem og herefter stik syd til vi ramte stien. Herfra gik det af sti af sted og post 1 var nu ikke særligt langt væk.

Post 1, 2 og 3
På post 1 ventede første sejr – vi var foran Peter og Niels (det var der vist ikke lige nogen der havde regnet med). Her skulle der marineres andebryster inden turen gik videre til post 2. Herfra valgte vi dog at følges med Peter og Niels.

På post 2 skulle vi besøge den første af mange inuit-stammer, Alyaske Pipeline Company manglede nemlig liiige et par tilladelser fra de lokale stammer, før pipelinen fungerede som den skulle. På denne post skulle vi fremstille en amulet der ville give held og lykke til sjakket, på turen gennem vildmarken.

Post 3 var endnu et besøg hos en af disse stammer, hvor vi skulle sy en bold af læder og løse sharmanens kode. Hun stammede lidt, hvilket gjorde det til noget af en udfordring – men heldigvis en af dem, der med en god morseoversætter ved hånden var relativt let at løse.

Post 4 og 6
Og videre gik turen. På madposten skulle de kulminariske evner blomstre, men i kulden var posterne en udfordring der ikke lige kunne løses ved at tage et par ekstra vanter på. Efter strategiske overvejelser besluttede vi at bruge så lang tid på posten at vi efter splittiden kunne gå direkte til post 6.

På post 6 kom vi i knibe, vi var ved at overskride tidsgrænsen der ville betyde at vi skulle overnatte der, men heldigvis betød vores høje tempo at vi nåede det. På posten mødte vi Alyaske Pipelines chef, han var ikke helt tilfreds med vores indsats indtil nu – og på trods af dette besluttede vi ikke at hjælpe ham, men i stedet at fortsætte mod post 7, så vi ikke overskred tidsgrænsen.

Søndag formiddag

På post 7 var energien ved at være opbrugt for nogle, mens andre bare ventede på at komme videre. Det endte med et kompromis, hvor vi brugte en halv times tid på at hvile og lave postens opgave, hvorefter det var videre til post 9. Bonusposten, nr. 8, nåede vi nemlig ikke.

På post 9 nåede vi endeligt højdepunktet – vi havde nemlig brugt de foregående poster på at finde ud af, hvor arrangementet “Native Games” skulle afholdes, fordi det bedste ville være, hvis vi kunne tale med flere af de indfødte stammer samtidigt og heldigvis, tilfældigvis, var disse samlet til Native Games i denne weekend. På posten dystede vi i forskellige discipliner lige fra linedans til “one foot kick” til den bold vi tidligere havde lavet.

Post 10 og 11…
Da vi havde dystet og dystet på post 9 skulle vi endnu engang navigere til næste post. Det viste sig i midlertidigt at post 10 lå utroligt langt væk fra den direkte rute til mål og pga trætheden der til sidst resulterede i utroligt dårlige jokes (særligt fra Louise) besluttede vi at gå direkte til mål. Denne tur var i sig selv lidt af en udfordring. Sidste sommer gik turen jo ligeledes til Söderåsen på sommerlejren, så utrænede i terrænnet var vi ikke, men turen op af selve Söderåsen kan slå selv en gæv spejder ud – og især, hvis der allerede er tilbagelagt massevis af kilometer. Heldigvis havde vi god tid, så med et par pauser og stop til at nyde udsigten nåede vi til Gillastugan. Det betød at vi hverken fik besøgt post 10 eller 11.


Ved Gillastugan blev den gennemgående opgave gjort færdig og afleveret. Herefter stod den på tomatsuppe og brød – hvilket var meget tiltrængt. Undervejs gik der nemlig ikke længe før alt vores mad havde samme frosne konsistens som hvis det havde ligget i en dybfryser. Dette var også næsten tilfældet, for i løbet af natten havde temperaturen været nede og ramme -19º C. Tilbage ved Gillastugen viste det sig, at Alyaska Pipeline Company var nogle banditter – den oprindelige mission, hvor vi skulle have passet selskabet for dem var svindel og i virkeligheden skulle vi forsøge at overtale de indfødte til at afgive noget af deres jord til olieselskabet. Dette lykkedes heldigvis ikke og nu håber vi blot på, at Allikom ikke bliver snydt igen en anden gang.

Hjemme igen
Hjemme igen stod den på søvn. De heldige havde fri i mandags, mens de uheldige tog deres soveposer med i skole. Den slags skal der jo til en gang i mellem.

Men du er sikkert spændt på at høre, hvad resultatet så egentligt blev? Sikkert lige så spændt, som vi brugte den efterfølgende uge på at være. Vel hjemme var der nemlig kun to ting at gøre – at sove og at vente. For først fredags blev resultaterne offentliggjort til Allievalueringen, “Allikalas”.

Allikalas
Allikalas blev i år holdt på Spejdercenter Holmen, hvor korpsledelsen normalt arbejder. Her var det først tid til en evaluering af årets løb. Mens tiden gik kunne man ane at folk omkring os blev mere og mere utålmodige – de ventede på at få resultaterne at vide. Og endeligt nåede vi dertil – nogle blev udnævnt til vindere som de havde håbet på, mens andre måtte gå skuffede hjem. Selv var vi lidt skuffede, men på den anden side – én gang skal være den første og næste år er vi klar igen!
Samlet set endte Peter og Niels på en 59. plads mens Louise og Johannes blev nr. 64.

Mod på mere?
Bliver du inspireret og tænker, “Yes, det lyder fedt!” – så har vi her samlet et par links til din videre færd ud på det store internet:
Adventurespejd: Har samlet alle de gode adventureløb i “Adventurespejdligaen”. Her kan du tilmelde din patrulje, så I kan dyste mod resten af landets seje spejdere.
Alligatorløbet: Vil du vide mere om Alligatorløbet er dette stedet for dig. Her kan du også se den samlede resultatliste.
Dilleløbet: Dilleløbet er Alligatorløbets seje lillebror for seje tropsspejdere.