Den sande historie om “turen til Emblanien”

Nogle brugte garanteret den første weekend i marts på at være bitre over at foråret endnu ikke bragte solen med sig, andre udnyttede et par fridage til et dejligt luksuscruise til det ukendte land Emblanien.

Eller det var i hvert fald meningen…

Fredag aften troppede mere end 20 veloplagte og friske spejdere op ved det de troede var en ganske normal spejderhytte. Udover spejdere fra Mjølner var der inviteret gæster fra Søndermarken spejdergruppe (der normalt holder til ved Zoologisk Have), hvis ledere vi lærte at kende sidste sommer, på turen til England/Skotland.

I stedet viste hytten sig dog at være check-in-skranken hos rederiet Pearl of Emblania. Herfra skulle de vise deres billetter, sørge for at få skaffet deres pas og have tjekket deres bagage, inden turen gik tværs over atlanten ved jomfrusejladsen med rederiets nye skib.

På skibet vist det sig dog, at alting ikke var helt som det plejede. Mens kaptajnen var ved at introducere de unge mennesker til landets kultur og give dem lidt almen dannelse ringede skibets telefon pludseligt og en fæl diktator erklærede at han havde erobret landet.  Herfra så det kun mørkere ud for spejderne. Ikke nok med at et uvejr tvang spejderne til at flygte ud gennem et af skibets vinduer, havde mørket også sænket sig over Emblanien.

Spejderne mødte her en guide der introducerede dem til deres nye mission. De skulle forhindre diktatoren i at overtage landet, ved at blive en del af oprørsgruppens spioner. Fredag aften måtte de derfor i træningslejr. Først skulle de bevise deres fysiske værd ved at klare en lille forhindringsbane. Her imponerede en enkelt af rekrutterne særligt, ved at klare forhindringsbanen med oppakning! Flot! Herefter gik turen videre med både udfordringer til hjernen og til benene og ikke mindst en introduktion til Emblaniens berømte spådomskone, hvor spejderne skulle lave amuletter, så de kunne beskytte sig selv.

Den første patrulje ankom til overnatningsposten omkring midnat, og selvom de var meget trætte, havde de ikke travlt med at komme i seng. Først da den sidste patrulje ankom omkring kl. 02.30 faldt der ro over spejderne, der lige skulle fortælle hinanden om alt det de havde oplevet!

Lørdag blev spejderne vækket og gjorde sig klar til at drage på nye eventyr. Først skulle det store slag stå – Skovstratego på allerhøjeste plan. Selv de piger der havde haft lidt ondt i fødderne om natten, lignede nogen der nød det og havde det sjovt! Herefter var det tid til tip en 13’er løb, der skulle føre spejderne videre og teste deres spejderviden. På bymidten sluttede løbet og det var tid til en velfortjent pause.

Lørdag aften var det tid til den legendariske madlavningskonkurrence – den fæle diktator havde indkaldt til konkurrencen, der skulle kåre hans nye hofkok (eller hofkokketeam). Her blev der serveret lidt af hvert, nogle havde tydeligvis mere styr på madlavning end andre, men det meste endte spiseligt 😉

Herefter var det tid til endnu en gåtur, der skulle føre spejderne ud på den sidste del af rejsen. De ankom igen til hytten fra den foregående aften. Denne gang var de fleste heldigvis ikke helt så udmattede som første aften, så der var tid til et lille lejrbål. Da de fleste var ved at falde i søvn og havde gjort sig mentalt klar på at få sig en god lang nats søvn, skete der dog intet mindre, end at oprørsbevægelsen fik en meddelelse om at oprørslederen havde spredt selvlysende bomber i området. Han havde nemlig fået et tip om, at spejderne var ude på at udslette ham! Derfor måtte spejderne hurtigt vågne op og bruge alt hvad de havde lært om at snige sig – for han havde også sat sine vagter ind, til at bevogte området!

Heldigvis vågnede spejderne med det samme og gjorde sig klar til at give alt hvad de havde – alle bomberne blev indsamlet og spejderne fik reddet sig selv. Diktatoren flygtede fra Emblanien i løbet af natten, andet turde han ikke, efter kampen.

Næste morgen var der sørget for lækker brunch til spejderne og efter en lille gåtur tilbage til hytten kunne vinderpatruljen kåres.

Derudover vil vi fra klanens side gerne sige tak for en rigtigt god tur! Vi har været meget imponerede af spejderne, der har vist sig at kunne meget mere end vi havde troet – ros til jer! Derfor kan vi  også kun sige, at vi glæder os til at lave flere fede aktiviteter for, og sammen med, jer i fremtiden!

Ikke mindst vil vi også gerne sige tak til Klan Valhal, de øvrige ledere i Mjølner og Søndermarkens Klan for hjælpen!

Klan Embla

Louise